Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Rikke Bjerregaard Jørgensen

 

 

Billede af Rikke Bjerregaard Jørgensen

Jeg hedder Rikke Jørgensen, jeg er født i 1975.

Jeg er gift med Michael. Vi har to piger, Alberte og Debbie som begge er flyttet hjemmefra.

 

Jeg startede som dagplejer i 2021. Før det har jeg bl.a. arbejdet i vuggestue og været privat børnepasser i 10 år.

Jeg er Grønne spirer dagplejer og vægter udelivet højt. Jeg har lavet en årsplan som vi følger året rundt. Den omhandler forskellige ude projekter fx har vi lavet insekthoteller, sået og plantet forskellige grøntsager som børnene er med til at passe og vande. 

Jeg har en ladcykel, så vi tager ofte på tur i skoven eller hos de andre dagplejere. Både børnene og jeg nyder meget at være på cykeltur.

Desuden er jeg meget kreativ, både sammen med børnene og i min fritid.

 

Billede af legeværelse

Vi bor på en gård mellem Løgstrup og Viborg.

Her er der masser af plads til at lege både ude og inde. Vi har katte, heste og køer. Desuden har vi en Dansk Svensk gårdhund, som vil være oven på når dagplejebørnene er her.

 

Dagligdagen

Når alle børn er kommet spiser vi formiddagsmad  mellem kl. 8.30-9.00. Derefter går vi ud, laver kreative ting eller tager på tur. Mellem kl. 11.00-12.00 spiser vi middagsmad. Derefter er der tid til middagssøvn. Når børnene er oppe igen, får vi eftermiddagsmad og leger indtil det er tid til at blive hentet.

Jeg synes det er dejligt med traditioner og vi vil lave forskellige ting til fx Jul, påske og fastelavn. Vi vil også fejre fødselsdage, i samråd med jer forældre.

DagplejepædagogHelle Bisgaard Jensen tlf. 51 57 22 73
Forældresamarbejde

Jeg synes det er vigtigt med en åben og ærlig dialog med forældrene.

Desuden lægger jeg stor vægt på, at få talt med jer forældre om hvordan dagen er gået ved afhentning. Jeg forventer også, at i fortæller hvis der er noget jeg bør vide om barnet, da det kan være vigtigt for at vi får en god dag.

SovetidSøvn er vigtig for små børn. Derfor får de, så vidt det er muligt lov til at sove middagssøvn til de vågner. Er der behov for formiddagssøvn får de også det.
Praktisk information

I skal medbringe en taske/ kurv med:

  • 1-2 sæt tøj efter årstiden
  • Undertøj og strømper
  • Tøj til at sove i
  • Hjemmesko
  • Overtøj efter årstiden
  • Fodtøj efter årstiden
  • Hagesmækker og sutter
  • Bleer, gerne en pakke af gangen
  • Skum vaskeklude

Børnene får et skab, så tingene må gerne blive her.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.30-16.15

Tirsdag: Kl. 6.30-16.15

Onsdag: Kl. 6.35-16.15

Torsdag: Kl. 6.35-16.15

Fredag:  Kl. 6.35-15.45

Kontaktinformationer

Rikke Jørgensen

Skivevej 120

8831 Løgstrup

Tlf. 60 82 12 15