Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pia Hall Hansen

 

Billede af dagplejer

Jeg hedder Pia og er født i 1969.

Jeg er gift og vi har seks børn, som alle er udeboende. Fire børnebørn er jeg også så heldig at have fået 😊

Min fritid bruger jeg sammen med min store familie, på sport og fotografering.

For mig er det vigtig at børnene er glade og føler sig helt trygge sammen med mig og i  mit hjem, da vi  jo tilbringer de fleste af deres vågne timer sammen.

Billede fra legeværelset

Jeg bor på en blind villavej, med den store spejderplads lige i “baghaven” så rigtig god plads til at løbe/kravle/ undersøg og kigge på de store børnehavebørn som tit besøge pladsen.

Jeg har ingen dyr – kun dem vi kommer om ved i naturen.

Dagligdagen

 

De helt faste rutiner i hverdagen er:

Formiddagsmaden som vi spiser ca. 8.30.

Kl. 11.15 starter vi så småt op med middagsmaden.

Nystartede børn har deres helt egne spise og soverutiner, som jeg stille og roligt får passet ind med de større børn. Mine dage er ikke planlagte, da det helt afhænger af hvilken børnegruppe jeg lige har og hvilket humør jeres små størrelser dukker op med om morgenen.

Når vi hos mig laver noget kreativt er det børnene der i det store hele laver det, så derfor kan man fx. få en juledekoration med hjem hvor der ingen gran er i - kun med hullerne hvor det har været. Børnene har hygget med at sætte gran i og pille den ud igen 😊

Ved fødselsdag aftaler vi op til dagen hvordan den skal holdes.

Faste aktiviteter:

Vi holder fastelavn i legestuen.

Til jul har vi julefrokost med børnene.

Løbende igennem året laver vi forskellige tiltag fx sportsdag og dagplejedag sammen med de andre dagplejer.

Dagplejepædagog

Helle Bisgaard Jensen tlf. 51 57 22 73

Forældresamarbejde

Tillid:

Det er meget vigtigt for mig, at vi har tillid til hinanden.

Hvis I undrer jer, så spørg mig endelig. Det samme vil jeg gøre den modsatte vej.

Vores samarbejde bliver langt nemmere, hvis vi hele vejen igennem tør sige det vi tænker. Det er den bedste måde at få en god og konstruktiv dialog på.

Sovetid

Omkring søvn forsøger jeg så vidt muligt, at alle børn sover eftermiddagssøvn på samme tid ca. 12.15.

Når børnene starter her sover de som regel også formiddagssøvn og løbende vurderer jeg på hvornår de evt. ville kunne nøjes med kun at sove en gang om dagen.

For mig er det vigtigt, at børnene på sigt får den samme søvnrytme, da det giver mulighed for gåture, besøg hos andre dagplejere, div. aktiviteter og vigtigst af alt samspillet med de andre børn.

Praktisk information

Tasken og barnevogn m/sele kan stå her hele ugen, men tages med hjem til weekend/ferie og opdateres med tøj og div. Barnevognen kommer til stå under svalegang/halvtag.

Bleer, vådservietter og poser medbringes.

Vi er i heldagslegetue en gang om ugen. I afleverer og afhenter jeres barn i legestuen.  

I skal selv medbringe tasken og barnevogn fra dagplejerens hjem til legestuen og retur igen.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.30 – 16.15

Tirsdag: Kl. 6.30 – 16.15

Onsdag: Kl. 6.30 – 16.15

Torsdag: Kl. 6.30 – 16.15

Fredag:  Kl. 6.30 – 15.30

Kontaktinformationer

Pia Hall Hansen

Sejrshøje 10

8831 Løgstrup

Tlf. 42 20 51 14

 

Jeg kan altid kontaktes indenfor min åbningstid.