Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mette Mortensen

Billede af Mette Mortensen

Jeg hedder Mette og er fra 1983. Jeg er gift med Kim, og sammen har vi 2 piger, som er fra henholdsvis 2012 og 2015.

Jeg er uddannet pædagog, og har over 10 års erfaring fra 0-6 års området.

 

I min dagpleje vægter jeg højt, altid at have tid til et kram, at være i børnehøjde og at have god tid til alle hverdagsrutinerne, og til at inddrage børnene heri. Det kan være ved bleskift, puttetid, borddækning, eller når vi øver os i at tage tøj af og på.

Det er vigtigt for mig, at skabe en relation til jeres barn der er både varm, anerkendende, guidende og tydelig.

Jeg arbejder ud fra den nye styrkede lærerplan, og derudover er jeg særlig optaget af:

  • God tid til hverdagsrutiner og leg både ude og inde
  • Sprog– vi synger, hører musik, læser bøger, bruger baby tegn
  • Naturen – Jeg kan godt lide at bruge naturen, og det er vigtigt, at vi kommer ud i den friske luft de fleste dage. Vi går tur i nærmiljøet, leger i haven, kigger og undersøger dyr og planter eller bare mærker vind og vejr.
  • Sansemotorik og bevægelse
  • Marte Meo - hvilket betyder at jeg følger børnenes initiativer, positiv bekræfter deres initiativer, sætter ord på det de gør, og det jeg selv gør.

 

Billede af dagplejebolig

Jeg bor i et stort hus i Bjerregrav.

Jeg har en stor entre, som er indrettet med en garderobeplads og skiftetøjskasse til hvert barn.

Derudover har jeg et stort køkken/alrum som er indrettet med spiseplads, legekøkken, motorik/tumle madrasser, og det vi lige er optaget af den pågældende dag.

Fra køkken/alrum er der adgang til legeværelse og badeværelse.

Legeværelset er indrettet med en stor madras i børnehøjde. Her er også bord og stole i børnestørrelse og rumdeler med forskelligt legetøj.

Jeg har udhus og carport hvor der er god plads til at i kan lade barnevognen stå.

 

Udenfor er baghaven indhegnet. Vores grund grænser op til mark, hvor der i store dele af året går køer vi kan kigge på. I haven er der desuden gyngestativ, legehus, sandkasse, shelter med bålplads, stort fliseareal med plads til f.eks. scooter ræs eller en tur på den trehjulede cykel.

Dagligdagen

Alle tidspunkter er cirka tider. Det er vigtigt for mig at tilrettelægge en genkendelig dag hvor der er en god balance imellem at tage hensyn til det enkelte barn og hele børnegruppen.

Kl. 6.30: Dagplejen åbner og der er mulighed for morgenmad indtil ca. 7.45.

Hygge og leg

Kl. 8.30 - 9.15: Vi spiser formiddagsmad inde eller ude. 

Bleskift/potte/toilet

Kl. 9.15 - 10.45: Vi leger inde, ude, går på tur, er kreative og udfordrer vores sanser og  motorik.

Kl. 10:45 – 11.45: Vi dækker bord og spiser frokost

Fra kl. 11.45: bleskift + middagssøvn

Efter middagssøvn, bleskift, leg og eftermiddagsmad.  

Dagplejepædagog

Helle Bisgaard tlf. 51 57 22 72

Forældresamarbejde

Samarbejdet med jer forældre er for mig helt essentielt i forhold til jeres barns trivsel og udvikling.

Det er meget vigtigt at vi kommunikerer sammen i hverdagen om stort og småt i forhold til jeres barn, og at vi tør være nysgerrige hvis der er noget der undrer os ved hinandens måde at gøre tingene på.

Det er vigtigt at, i medbringer det vi skal bruge til en hel dag i dagplejen. Vi tager løbende en snak om hvad vi har brug for i forhold til årstiden og jeres barns udviklingstrin.

Sovetid

Som udgangspunkt vækker jeg ikke jeres barn.

Jeg er altid åben for en snak om søvn hvis noget ikke fungerer.

Der er mulighed for morgensøvn hvis der er brug for det.

Praktisk information

I medbringer til en dag i dagplejen:

  • 2 sæt skiftetøj til kassen i garderoben
  • Overtøj efter årstiden
  • Barnevogn inkl. Dyne m. betræk, godkendt sele, regnslag og fluenet.
    • Der er også mulighed for middagssøvn på en madras i legeværelset, når jeres barn er for stort til barnevognen.

 

Når det er tid for solcreme smører i børnene fra morgenen af, og jeg smører børnene efter behov resten af dagen.

Ved sygdom sætter jeg børnenes ting i carporten.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: kl. 6.30 – 16.15

Tirsdag:  kl. 6.30 – 16.15

Onsdag:  kl. 6.30 – 16.15

Torsdag:  kl. 6.30 – 16.15

Fredag:  kl. 6.30 – 15.30

Kontaktinformationer

Mette Mortensen

Møllebækvej 18a, Bjerregrav

9632 Møldrup

Tlf. 40 96 74 71