Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Helle Laursen

Billede af Helle Laursen

 

 

 

 

Jeg hedder Helle Laursen og er en årgang 1983. Jeg er gift med Claus og sammen har vi tre drenge; Marcus fra 2013, Mikkel fra 2015 og Emil fra 2019.

Jeg blev uddannet pædagog i 2009 og har primært haft arbejde som vuggestuepædagog indtil min ansættelse som dagplejer i august 2020.

I min dagpleje lægger jeg vægt på, at børnene er trygge, får nærvær og bliver anerkendt for den, de er.

Jeg arbejder ud fra Marte Meo metoden, hvor jeg bl.a. følger børnenes initiativer, sætter ord på deres og mine egne ord og handlinger og vi øver turtagning. Alt dette for at fremme relationen og samspillet til andre mennesker. Jeg arbejder også ud fra begrebet: Zonen for nærmeste udvikling, hvor jeg tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling.

Vi øver selvhjulpenhed, udfordrer kroppen motorisk både inde og ude, vi synger meget, bruger babytegn, går på tur rundt i byen og ud af Himmerlandsstien.

Billede af dagplejehjemmet

Vi bor i et stort hus på Drosselvej 6 i Skals, hvor dagplejen bruger det meste af huset. Baghaven er indhegnet og indbyder til leg i sandkassen, scooterfræs på terrassen, boldspil og meget mere.

 

Børnene sover i deres barnevogn på nordsiden af huset. Enten i den åbne garage eller langs huset. Der er også mulighed for at sove indenfor på madras på gulvet.

 

Min dagpleje er 100 % røgfri og vi har ingen husdyr.

Dagligdagen

Jeg tilbyder morgenmad indtil 7.30 for de børn, der ikke har spist hjemmefra.

 

Fra omkring kl. 8 bliver dem, der sover formiddagslur, puttet.

 

Indtil formiddagsmaden kl. 9 leger vi oftest indenfor og kommer stille og roligt i gang med dagen.

 

Efter formiddagsmaden og indtil frokost ved 11.15 tiden har vi et par gode timer, hvor vi går ud, tager på tur, laver et eller andet kreativt og ellers “bare” følger børnenes spor og er spontane 😊

 

Efter middagsluren får vi eftermiddagsmad.

Dagplejepædagog

Anita Svarre Rosenquist tlf. 51 57 22 78

Forældresamarbejde

Forældrene afleverer det dyrebareste de har i mine arme og sammen skal vi skabe en god og tryg hverdag for deres barn.

 

For mig er dialog, samarbejde, åbenhed og ærlighed vejen frem i arbejdet med de kære små.

Sovetid

Som udgangspunkt vækker jeg ikke børnene, men med fokus på barnets og familiens trivsel, kan individuelle behov aftales.

Praktisk information

Der skal medbringes:

  • Bleer og skumklude. Gerne hele pakker. Jeg siger til, når der mangler.
  • Creme til rød numse
  • Solcreme om sommeren
  • 2 sæt skiftetøj i kassen i garderoben
  • Sutter, sovedyr osv.
  • Udetøj tilpasset årstiden

 

Barnevogn, godkendt sele, fluenet, regnslag, dyne inkl. betræk.

I kassen i garderoben skal den opdaterede oplysningsseddel ligge.

 

Hvis jeg skulle blive syg, pakker jeg barnets ting i dets barnevogn og stiller den udenfor, for nem afhentning.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: KL. 6.45-16.30

Tirsdag:  Kl. 6.45-16.30

Onsdag:  Kl. 6.45-16.30

Torsdag:  Kl. 6.45-16.30

Fredag:    Kl. 6.45-15.45

Kontaktinformationer

Helle Laursen

Drosselvej 6

8832 Skals

Tlf: 51 21 70 78

Mail: hell228s@viborgskoler.dk

 

Jeg kan altid kontaktes indenfor min åbningstid.