Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elin Lund

Billede af Elin Lund

Mit navn er Elin Lund. Jeg bor sammen med Bjarne.

Vi har 4 voksne børn og 5 børnebørn.

Jeg har arbejdet som dagplejer side 1995.

Jeg er uddannet pædagog i 1982, og har siden arbejdet med børn i alle aldre.

 

 

Billede af legeområde udendørs i dagplejen

Barndommen er unik - noget ganske særlig. Den vil jeg gerne i min dagpleje passe rigtig godt på og værne om.

Børn skal først og fremmest have det trygt, rart og hyggeligt. De skal have masser af nærhed, hjerte- og husrum, masser af lys og luft, og tid til leg og fordybelse.

Jeg vil gerne være med til at vise børnene små bidder af “ hele verden”, og give dem en følelse af at være helt fantastiske, og forståelse for, at der er brug for alle, og plads til alle her.

 

Vi har 5 høns i haven.

Dagligdagen

Efter mange år i dagplejen, har jeg efterhånden haft en del børn i armene. Det er altid med stor glæde jeg åbner døre for børnene, som møder ind om morgenen, ofte med et smil, og et stort hej.

Selvom jeg har en plan for den enkelte uge, som skrives på tavlen i gangen, synes jeg det er vigtig “at stikke fingeren i jorden” og se på det enkelte barn hver dag, og fornemme stemningen i gruppen. Måske er der et barn der kommer med en super ide, måske har vi bare lyst til at lave et sneglevæddeløb - selvom der var planer om en tur til fjorden, og måske er vejret bare egnet til noget helt andet.

Med så små børn som dagplejen passer, er der rigtig mange praktiske gøremål i hverdagen. Derfor gør jeg meget ud af at inddrage børnene så meget som muligt. De er med til at bage det brød vi spiser, med i tilberedning af pålæg, og med når vi laver små varme, enkle retter til frokosten. Børnene hjælper med at dække bord, og når legesagerne skal samles op i kasserne igen. Der skal være god tid, når tøjet skal af og på, så der er mulighed for selv  at få lov til at bakse med jakken og støvlerne.

Hver dag får vi også tid til at læse i bøger, synge, høre og spille musik og danse. Indimellem er vi kreative med papir, saks, tusser og lim. Vi elsker også at gå tur på Himmerlandsstien, hvor der er mulighed for at løbe stærkt og kigge efter haletudser, og standse op for regnorme og biller.

Jeg har også en ladcykel, så der er mulighed for at komme lidt længere ud i verden.

I årets løbet markerer vi de forskellige højtider og årstider.

Vi fejret også børnenes fødselsdage, enten her ved mig, eller hjemme ved barnet selv. Nogle gange om året er der forældrekaffe.

 

Den udvikling der sker på de få år barnet er i dagpleje er fantastisk stor. Det er utrolig livsbekræftende at få lov til at følge og støtte børnene i denne proces, og medvirke til at de får den bedste start i livet.

 

Dagplejepædagog

Anita Svarre Rosenquist tlf. 51 57 22 78

Forældresamarbejde

Et godt forældresamarbejde er meget vigtig for det lille barns trivsel, derfor er I altid meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål, eller noget I ønsker uddybet. Inden barnet starter op i dagplejen, er I meget velkomne til at komme på besøg nogle gange, så barnet bliver kendt med, og trygt ved, at være i dagplejen.

 

Sovetid

Børns søvnbehov er forskellige, og her tilgodeser og planlægger jeg selvfølgelig efter de individuelle behov der må være.

Åbningstider

Åbningstiden i dagplejen er 48 timer, men de daglige tidspunkterne for åben og luk planlægges i samarbejde med forældrene, hvor behovene kan skifte fra tid til anden. Pt. er mine tider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6 15 – 16.10

Tirsdag: Kl. 6.25 – 16.10

Onsdag: Kl. 6.25 – 16.10

Torsdag: Kl. 6.25 – 16.10

Fredag:   Kl. 6.25 – 15.15

Kontaktinformationer

Elin Lund

Granvænget 12

8832 Skals

Tlf: 22 55 29 48