Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Birthe Nielsen

Billede af Birthe Nielsen

Velkommen til min dagpleje.

Jeg hedder Birthe Nielsen, er fra 1971, og bor sammen med min mand Kim og vores tre børn.

 Jeg har været dagplejer siden november

1997 og stortrives stadig i jobbet. Jeg har arbejdet i vuggestue, inden jeg blev dagplejer.

Som dagplejer kan jeg se en fordel i, at det er den samme person, der tager imod barnet om morgenen, og som afleverer barnet til dig/jer om eftermiddagen.

Som dagplejer, lægger jeg stor vægt på, at skabe de bedste forudsætninger for hvert enkelt barns udvikling, dvs. skabe tryghed, give omsorg og nærhed, samt udfordringer, der passer til hvert enkelt barn. Jeg synes, det er vigtigt, at barnet føler sig set og hørt. Og jeg lægger desuden stor vægt på at give/skabe en tryg hverdag, med plads til sjov og leg, både inde og ude.

Jeg indretter så vidt muligt min/vores dag efter  “stemningen” hos børnene, dvs. der er intet, der er mere planlagt, end at det kan laves om.

Jeg synger meget med børnene og arbejder også med sproget.

Vi kommer dagligt ud og dette kan eks. være en tur i Digterparken, besøge en legeplads, besøge kolleger eller lege hjemme i haven. Og igen selvfølgelig efter vejret og stemningen hos børnene.

Jeg arbejder ud fra dagplejens pædagogiske læreplaner - det kan der læses mere om på dagplejens hjemmeside.

Jeg lægger stor vægt på, at børnene på alle måder, bliver klar til de udfordringer, de møder og  at det enkelte barns behov bliver opfyldt.

Dagplejers hjem

 

 

 

 

 

Dagplejen er i køkken/alrum og et tilstødende værelse.

Vores hjem er et ikke-ryger hjem.

Dagligdagen

06.30-07.30: Der tilbydes morgenmad og evt. en morgenlur.

Ca.kl.08.30: Formiddagsmad, som består af brød (gerne hjemmebag) og dertil frugt.

Ca.kl.09.00: Vi leger, er kreative, synger, går ture, går på besøg hos andre dagplejere og laver gymnastik m.m.

Ca.kl.11.00: Frokost, som består af rugbrød, pålæg, fisk, evt. en lun ret og grøntsager.

Jeg følger kommunens kostpolitik, som du/I ligeledes kan læse mere om på dagplejens hjemmeside.

Ca.kl.12.00: Middagssøvn

Ca.kl.14.00: Børnene vågner (Da nogle børn sover mere og andre mindre, er det som sagt ca. tider).

Ca.kl.14.30: Eftermiddagsmad og derefter leg, til børnene bliver hentet.

Det hele er som sagt ca. tidspunkter, da det er børn, jeg har med at gøre, så tiden kan hurtigt rykke.

Det er vigtig for mig at vide, hvornår I kommer om morgenen, men ligeså vigtig at vide hvornår børnene bliver hentet om eftermiddagen. Så ved jeg, om vi evt. kan nå at være kreative, eller gå en tur.

Vi går til gymnastik på Nordre Skole en gang om ugen. Desuden er der legestue en gang hver 14. dag, sammen med fire andre kolleger.

Vi fejrer fastelavn og julehygger i legestuen og hjemme i dagplejen, her taler vi om diverse traditioner og laver evt. kreative ting til fastelavn, jul, påske m.m.

Når et barn har fødselsdag, fejrer vi det med sang, flag, bager boller og hygger alt efter, hvad det enkelte barn har lyst til.

Dagplejepædagog

 

Forældresamarbejde

 

Anita Rosenquist tlf. 51 57 22 78

 

Det er vigtigt, at vi kan tale løbende om tingene, for at få et godt samarbejde omkring barnet. 

Her gælder det om gensidig respekt for hinanden.

 

Jeg vil gerne vide det så tidligt, som muligt eller senest kl.08.00, hvis jeres barn ikke kommer den pågældende dag. Dette er af hensyn til, hvis vi skal ud af huset, hvor vi går hjemmefra senest kl.08.30, da vi har lidt gåtid til dagplejekolleger og park.

Sovetid

Som udgangspunkt har alle børn fra 0-3 år brug for at sove eller hvile. Og jeg vil gøre mit bedste, for at tilgodese det enkelte barns behov.

Der er mulighed for, at barnevognen kan stå i carporten fra mandag til fredag.

Praktisk information

For at vi kan udfolde os på alle måder, vi har lyst til i hverdagen, er det vigtigt, at I husker:

Tøj til årstiderne (regntøj, flyverdragt, solhat m.v.)

Fodtøj til årstiderne.

Skiftetøj fra inderst til yderst.

Indesko/hjemmesko (både børn og voksne skal stille skoene i bryggerset, da børnene leger på gulvet).

Barnevogn med dyne, pude, regnslag, insektnet og godkendt sele.(Barnevognen tages med hjem i weekenden og i ferier).

Bleer, engangsvaskeklude, sut, bamse, sutteklud m.m.

Solcreme (børnene smøres ind hjemmefra og så smører jeg dem ind igen over middag)

Husk at fortælle om eventuelle specielle forhold, som jeg skal vide - om jeres barn har allergi, skal have specialkost, el.lign.

Hvis jeg skulle blive syg, vil I blive ringet op af dagplejekontoret, som vil – hvis I har behov -finde en reservedagplejer til jeres barn. Hvis I har ting, såsom tasker og barnevogn til at stå ved mig, er du/I naturligvis velkomne til at hente det.

Har I spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at ringe til mig - dog inden for min åbningstid og evt. aftale et besøg. På tlf. 28836832.

Jeg ser frem til at møde jer og jeres barn.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 06.30-16.15

Tirsdag: Kl. 06.30 -16.15

Onsdag: Kl. 06.30- 16.15

Torsdag: Kl. 06.30-16.15

Fredag:  Kl. 06.30- 15.30

Kontaktinformationer

Birthe M. Nielsen

Huginsvej 29

8800 Viborg

Tlf. 28 83 68 32

I er altid velkomne til at ringe – dog inden for min åbningstid og evt. aftale et besøg.