Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anne Storvang Bender

Billede af Anne Storvang Bender

Jeg hedder Anne og jeg bor sammen med min mand Niels og vi har vores søn Anker som er årgang 2022.

Vi bor på diget i vores skønne træhus med den røde hoveddør. 

 

Jeg er uddannet pædagog og har primært arbejdet i børnehave. Men nu var tiden til at prøve noget andet, så derfor søgte jeg som dagplejer i 2023 og  fik stillingen fra januar, som jeg er meget glad for. 

Jeg vægter meget højt at børnene oplever en tryg og sjov hverdag hos mig. Dette gør jeg ved at være nærværende, omsorgsfuld og have en kreativ tankegang.

Jeg vil betegne mig selv som et musisk menneske, som godt kan lige at lege og udforske livets facetter i børnehøjde. 

Jeg bestræber mig på:
- At synge og spille musik hverdag

- At have faste rutiner og struktur i hverdagen

- At dagen er fyldt med glæde og hyggelige stunder

- At være ude hver dag 
 

Musikinstrumenter ved dagplejer Anne

Jeg bor i et træhus i Klejtrup på en blind vej. På vejen er der et grønt område, som sagtens kan bruges til at udforskes eller lege på. 

Derudover har jeg en stor lukket have med et flise areal, som børnene kan køre på. 
En sandkasse og en have med små finurlige stier og små rum klar til at blive udforsket. 

 

Indenfor har jeg  et legeværelse, samt et stort køkken-alrum, hvor der er plads til leg, dans og kreativitet.

Jeg har to høns, som går frit i haven fra oktober til forår.

 

Dagligdagen

Dagligdagen i min dagpleje:

Kl. 6:25 – 7:30 spiser vi morgenmad og leger

Kl. 8:30 – 9:00 spiser vi formiddagsmad

Kl. 9:00 – 11:00 leger vi gerne ude, går tur eller mødes med de andre dagplejer. Dette tidsrum kan udfolde sig lidt forskelligt fra dag til dag. 

Kl. 11:00 – 12:00 Spiser vi en hyggelig frokost, hvor der er god tid til snak og bare være sammen. 

Efter frokost kan vi nå at lege lidt inden alle sover lur. Børnene bliver puttet til middagslur omkring kl. 12 -12:30.

Kl. 14:30 / 15 spiser vi eftermiddagsmad og derefter leger vi.

Dagplejepædagog

Katrine Primdal Kortsen tlf. 51 57 22 78

Forældresamarbejde

Jeg ønsker at vi kan have en god dialog, hvor vi kan være positive og ærlige i vores samarbejde omkring  jeres barn. 

Sovetid

Når barnet starter har det måske behov for formiddagslur og/eller eftermiddagslur. Men i samarbejde med jer forældre finder vi den bedste løsning for jeres barn.

 Praktisk information

Børnene medbringer deres egen taske, som indeholder tøj efter årstiden og gerne tøj som kan tåle at blive beskidt. Derudover skifte tøj, ekstra sut og bleer. 

Jeg stiller vådservietter til rådighed.

 

Barnevognen kan stå ved mig hverdagen, men tages hjem i weekenden.

 

Hvis jeg er syg, vil i blive kontaktet af dagplejekontoret og blive tilbudt en gæstedagpleje.

I den forbindelse kan barnets barnevogn og taske afhentes i min carport.

 

Ingen i min husstand ryger. 

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag:  Kl. 6:25 - 16:15

Tirsdag:   Kl. 6:25- 16:15

Onsdag:   Kl. 6:25 - 16 :15

Torsdag:  Kl. 6:25 - 16:15

Fredag:    Kl. 6:25 - 15:05

Kontaktinformationer

Anne Storvang Bender

Diget 8; Klejtrup

9500 Hobro

Tlf. 24 95 26 09

Mail: anne260v@viborgskoler.dk