Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Miriam Høgh Sørensen

Billede af Miriam Høgh Sørensen

Velkommen til min dagpleje.

Mit navn er Miriam Høgh Sørensen og jeg er født i 1986.

Jeg er gift med Martin Sørensen og sammen har vi tre børn. Nicolas (2010) Anastasia (2014) Charlie (2018)

 

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, men nu var muligheden her for at skifte job til dagplejer, hvilket jeg ikke kunne lade gå min næse forbi. Jeg er ansat som kommunal dagplejer fra den 1. april 2021, hvilket jeg glæder mig meget til at komme i gang med.

 

Jeg vil have fokus på de nære relationer, lære børnene at blive gode kammerater, trygheden og roen i at være hos en dagplejer, naturen, fra jord til bord, kreativitet, sang og musik, motorikområdet og udvikle børnenes sanser.

Billede af legeområde udendørs

Vi bor i et roligt villakvarter i Møldrup, tæt på hallen, skolen og børnehaven. BMX banen ligger meget tæt ved, som er et fantastisk sted at løbe op og ned af bakkerne, rutsje på numsen og kælke når der er sne.

Vi har en dejlig have, som er indhegnet. Her har vi en stor sandkasse, med gynger og legetårn/rutsjebane. To højbede og et lille drivhus, som børnene kan være med til at dyrke.

 

Indenfor er der garderobe i gangen + skabe med legetøj, og her må der leges. Dernæst fortsætter man ind i stuen, hvor der er lavet et legeområde, men hele stuen + køkken er muligt at lege i, så vi har god plads. Pusleplads på badeværelset. 

Jeg har to undulater, som går i et bur udenfor.  

Dagligdagen

De børn der møder tidligt bliver tilbudt morgenmad. Her efter ser en dagplejedag hos mig ud som flg:

  • Fri leg eller planlagt aktivitet indenfor.
  • Formiddagslur for de børn der har behov for det.
  • Formiddagsmad omkring kl. 8.30
  • Leg udenfor i haven, gåtur, legeplads eller mødes med andre dagplejere, både med planlagte aktiviteter eller fri leg.
  • Middagsmad ca. kl. 11.30
  • Middagslur
  • Eftermiddagskaffe når børnene vågner ca. 14.30
  • Leg inde eller ude. 

 

Der er forskellige traditioner i løbet af året, hvor jeg vil lave ting som hører til disse højtider.

  • Fastelavnsfest
  • Påske
  • Affaldsindsamling
  • Jul
  • Bedsteforældredag
  • Børnenes fødselsdage

 

Dagplejepædagog

Helle Bisgaard tlf. 51 57 22 73

Forældresamarbejde

Jeg sætter stor pris på åbenhed og ærlighed. Ved en god dialog og gensidig respekt tror jeg på, at vi får et super godt samarbejde op at køre.

Et samarbejde hvor dit barns trivsel og udvikling har første prioritet. Hvor dit barn udvikler sig sammen med andre børn. Derfor er det rigtig vigtig med dagligdags kommunikationen omkring barnets humør, søvn, kost osv.

Jeg forventer at I overholder mine åbningstider.

Sovetid

Alle børn har brug for et lille hvil i løbet af dagen. Der er både plads til formiddags- og middagslur her hos mig. I samarbejde med jer forældre finder vi ud af hvad der passer jeres barn bedst.

Praktisk information

Der skal altid gerne være ekstra skiftetøj i tasken. Nulle/bamse/sut, alt efter hvad barnet er trygt ved. Bleer. Dyne med betræk, barnevogn med sele, fluenet og regnslag. Hvis barnet sover indenfor, medbring dyne med betræk. 

Det er altid godt med tøj efter årstiden. Det vil sige, flyverdragt, luffer, tynde vanter, tyk hue, ekstra trøje til under flyverdragten og i barnevognen samt vinterstøvler om vinteren.

Termotøj, regntøj, tynde vanter, tynd hue, gummistøvler, kondisko forår og efterår.

Sommerjakke, sandaler, kondisko, solhat om sommeren. Jeg vil gerne at børnene bliver smurt ind i solcreme hjemmefra, så skal jeg nok smøre dem ind igen senere på dagen.

Legestue foregår i Møldrup hallen, 1 gang om ugen i vinterhalvåret, dog ikke pt. Pga. Corona. Det er 3-4 dagplejere der mødes, med ca. 16 børn. Her kan børnene bl.a. lære at andre voksne også kan bruges, skabe andre relationer, dele børnene op efter alder. Her skal jeres barn afleveres og hentes + medbring barnevogn.

Hvis dit barn er syg eller trænger til en fridag, venligst kontakt mig.

I tilfælde af at jeg er syg, stiller jeg dit barns taske i barnevogn og ud i garagen, hvor du frit kan komme og hente det.

Jeg er ikke ryger, og mit hjem ligeledes.

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.15 - 16.05

Tirsdag:  Kl. 6.15 - 16.05

Onsdag:  Kl. 6.15 - 16.05

Torsdag:  Kl. 6.15 - 16.05

Fredag:   Kl. 6.15 - 14.55

 

Hvis i har brug for andre åbningstider, skriv eller ring til mig, og sammen finder vi en løsning. Dog ud fra hvad der også kan passe til de andre indmeldte børn. 

Kontaktinformationer

Miriam H. Sørensen

Nybovænget 10

9632 Møldrup

Tlf. 25 11 30 98