Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anja Gynter Allentoft

 

Billede af Anja Gynter Allentoft

Jeg hedder Anja Allentoft, er fra 1975, og er gift med Peter, og vi har sammen to børn. Rune fra(1999), som er udeboende, og Simone fra (2002), som bor hjemme.

Jeg er uddannet pædagogisk assistent, og har været dagplejer siden august 2004.

Jeg elsker naturen og at opholde mig ude i det fri, og jeg synes at naturen har ubegrænsede muligheder for børnene at boltre sig på og udvikle sig i.

Naturen stimulerer deres sanser og styrker deres fysiske og motoriske udvikling. Derfor begyndte jeg at arbejde ud fra De Grønne Spirers principper, og fik det Grønne flag fra Friluftsrådet og titlen som naturdagplejer i november 2013. Det betyder blandt andet, at vi hver eneste dag kommer udenfor, er på udflugter i naturen, børnene er med til at plante, så og høste og oplever madens vej fra jord til bord, samt får kendskab til årstidernes skiften, vejr og vind.

 

  • Jeg går op i økologi og bæredygtighed, og tilbyder så vidt muligt, at børnene spiser økologisk mad og mælk her hos mig.
  • Jeg kan tilbyde en dagpleje med masser af natur og ude liv.
  • Masser af tryghed og varme, samt plads til forskellighed
  • Ro og anerkendelse
  • En hverdag med god trivsel, læring og udvikling
  • Åben og ærlig dialog

 

Jeg laver en årsplan, som sikrer at børnene deltager i naturaktiviteter hver måned. Det at jeg bor på landet giver børnene og mig mange gode muligheder og oplevelser, da vi har både dyrene og naturen lige uden for døren.

 

 

Billede af dagplejehjemmet.

 

Jeg bor 2,5 km udenfor Møldrup på et nedlagt landbrug.

Her er masser af plads til at boltre sig på både ude og indenfor.

Vi har en boxer hund, en kat og 5 heste.

Jeg har en dejlig stor indhegnet have med legeplads med sandkasse, gyngestativ og legehus, samt en stor terrasse, hvor børnene kan køre på scootere.

Indenfor har jeg også god plads, børnene opholder sig samme steder som resten af familien-både i værelse, stue og køkken. Hos mig er det vigtigt, at det føles hjemligt og hyggeligt for børnene.

 

Dagligdagen

 

Kl 6.40- Der tilbydes morgenmad til de børn, som kommer tidligt, og som ikke har spist morgenmad hjemmefra.

 

Herefter morgenhygger vi, vi læser, synger, danser og leger indtil formiddagsmaden.

Er der børn som har brug for en formiddags lur, så tilbydes de dette.

 

Kl ca. 8.30-9.00 spiser vi formiddagsmad bestående af brød med smør/ost/pålæg, frugt og vand.

 

Efter mad og en tør ble, går vi i gang med, hvad vi har planlagt af aktiviteter.

 

Vi fodrer dagligt hestene udenfor med brød, æbler eller gulerødder.

Herefter kan mulighederne være mange; vi går ud på opdagelse i naturen, leger i sandkassen/ haven, cykler på dagplejens el lad-cykel, eller tager på besøg hos en kollega i Møldrup og leger.

 

Kl ca. 11.00 spiser vi frokost; rugbrød med forskelligt pålæg, mælk og efterfølgende årstidens grønt.

 

Kl ca. 12-15.00 er der tid til en middagslur.

Når børnene vågner, spiser vi eftermiddagsmad; brød med ost/pålæg og forskelligt frugt og grønt.

 

Om eftermiddagen leger vi enten ude eller indenfor haven alt efter vores lyst, vejr og vind.

 

En gang om ugen går vi i heldagslegestue i Møldrup hallen med 3 kollegaer. Det er en dejlig dag for både børn og voksne.

Vi laver forskellige pædagogiske aktiviteter i hallen om formiddagen. Vi laver et legestueprogram omkring alle vores aktiviteter ud fra de pædagogiske læreplaner.

 

Vi plejer at fejre højtiderne i dagplejen. Vi holder f.eks. julefrokost i legestuen/nisseløb, Påsketur i naturen/laver Påskepynt, holder fastelavnsfest med udklædning og slår ”katten af tønden”, samt vi holder bedsteforældre dag i legestuen.

Når Jeres barn har fødselsdag, er der mulighed for at fejre dagen hos mig, og ellers kommer børnene og jeg også gerne på besøg

 

Dagplejepædagog

Helle Bisgaard Tlf. 51 57 22 73

 

Forældresamarbejde

Jeg ønsker et godt og åbent samarbejde med gensidig respekt og en åben og ærlig dialog.

 

Sovetid

Jeg synes, at det er vigtigt med en lille pause/hvil midt på dagen, men jeg tilgodeser det enkelte barns behov for søvn i samarbejde med forældrene.

Praktisk information

  • Tøj til årstiderne (regntøj, termotøj, flyverdragt, solhat mv.)
  • Fodtøj til årstiderne
  • Skiftetøj fra yderst til inderst
  • Bleer og engangsvaskeklude
  • Sut/bamse/sutteklud         
  • Barnevogn med sele, dyne, pude, fluenet og regnslag(vognen kan opbevares indenfor).

 

I tilfælde af at jeg er syg låses op til min gang, så I har mulighed for at hente tasker og barnevogne.

 

Torsdag har vi heldagslegestue:

Jeg modtager jeres barn i legestuen om morgenen i Møldrup hallen, hvor I medbringer barnevogn, skiftetøj, dyne og pude

 

Jeg er ikke ryger, og mit hjem er 100. % røgfrit

 

Åbningstider

Mine åbningstider er:

Mandag: Kl. 6.35 – 16.30

Tirsdag: Kl. 6.35 – 16.30

Onsdag: Kl. 6.35 – 16.30

Torsdag: Kl. 6.35 – 16.30

Fredag: Kl. 6.35 – 14.55

Kontaktinformationer

Anja Gynther Allentoft

Gamle Aalborgvej 209,Troelstrup

9632 Møldrup

Tlf: 61 75 45 02